Seterjentens søndag

1. På solen jeg ser, det lider alt frem, 
snart er det ved høimessetide - 
O den, som en stund fik ønske sig hjem 
blant folk som på kirkevei skride! 
Når solskiven stiger lidt, så den står 
der midt over skaret i kammen 
da ved jeg, i dalen klokkerne går, 
da ringer fra tårnet det sammen.

2. Det nytter ej stort at tage sin bog 
og synge i hejen sin salme; 
mit loft er for højt, og her er det dog, 
som tonerne blegne og falme. 
O den, som i dag fik blande sin røst 
med hans og de øvriges stemme! 
Gud give, at snart det lakked mod høst, 
Gud give, jeg atter var hjemme!